
For foden af Burj Al Arab - i forbindelse med Jumeirah Beach Hotel - ligger Wild Wadi Water Park. Et kæmpe vandland med alverdens vandrutchebaner og aktiviteter. Et kæmpe rutchebaneområde til børn under 1,1 meter holdte Julius fuldt beskæftiget - og imens kunne faderen prøve Jumeirah Sceirah med 80 km/t.
Vi var lidt nervøse for varmen for det er godt oppe i 40'erne i disse dage midt på dagen, men det gik forbløffende godt da det er gennemtænkt med masser af skyggeområder osv. Alt i alt et fantastisk sted - kraftig anbefaling udstedes.