Selv om der er næsten lige så langt til Jordan fra Oman som fra Danmark så føles det tættere på, for det er jo "bare" et af de andre arabiske lande. Vi havde en dejlig forlænget weekend i Jordan, som må siges at tilbyde et par fantastiske oplevelser for besøgende - navnligt et besøg i Petra og en svømmetur i det døde hav.
Temperaturen i Jordan er perfekt for tiden, specielt når man kommer fra den efterhånden ulidelige hede her i Oman. Så selvom Gulf Air gjorde deres til at turen blev lidt længere og mere besværlig end planlagt ("ja den her afgang er aflyst - det skete i sidste uge - nå for søren - ja vi burde måske nok have ringet til jer - men I kan komme afsted i morgen") så var det bestemt besværet værd. Et helt igennem anbefalelsesværdigt besøgsmål. Et par billeder fra turen kan ses her.




