Hyggelig uge med Mads og Tilde og deres forældre. Skønt at have legekammerater på besøg helt fra Danmark. Weekenden blev brugt på Al Sawadi hvor vi (udover at springe i poolen og lege med sekvens- fotografering) var på snorkel-safari. Daymaniyat Islands som ligger en lille time væk fra kysten er så afgjort et af de rigtig gode snorkel og dykkesteder - vi så havskildpadder (!), rokker, tunfisk og en sand overflod af akvariefisk. Super tur.











