

I 1985 var Oman vært for det internationale topmøde i den på det tidspunkt nyligt etablerede forening af de 6 golf-stater, GCC (Gulf Corporation Council, bestående af Kuwait, Saudi Arabien, Qatar, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Oman). I den forbindelse blev der bygget et hotel for at afholde selve konferencen og man fornemmer at der i den forbindelse blev givet ordre direkte fra Sultanen om "ikke at spare på noget som helst". Al Bustan blev gennemrenoveret i 2001 og er stadig et hotel i særklasse må man sige.
Efter snart et par år i Oman besluttede vi os her i weekenden for at udnytte den sammenfaldende bryllupsdag/fødselsdag til at få stillet nysgerrigheden omkring hvordan en suite på Al Bustan ser ud. Et aldeles behageligt lille weekendophold.